For verdens børn. Indsamling til SOS Børnebyerne
Hannah Prata Mortensen Sorø Landsindsamling 2020

For verdens børn. Indsamling til SOS Børnebyerne

Kære facebook venner Tilbage i starten af året, blev jeg kontaktet af SOS børnebyerne, hvor de spurgte mig om jeg ville hjælpe dem med at samle ind søndag d. 20. september 2020 til deres landsindsamling. I første omgang sagde jeg pænt nej, da opkaldet kom bag på mig, og jeg ærligt talt føler det er grænseoverskridende for mig at gå fra dør til dør, og banke på hos mennesker jeg ikke kender😂, så det var ikke lige noget jeg havde haft i tankerne da de ringede. Men efter samtalen var der noget i mig som sagde: Hvorfor ikke? Det handler om at give lidt af dine ressourcer i form af tid, for en sag som du faktisk tror på og bakker op om. Så efter 5 minutters betænkningstid meldte jeg mig alligevel til indsamlingen. Hvorfor? Fordi verdens børn ligger mig virkeligt tungt på sinde, og jeg har mødt og set børn i nød forskellige steder. Jeg husker nogle børns hjem i Bolivia, som kort forinden det besøg jeg var med, var blevet ødelagt af en damptrommel ( Et hjem som blot bestod af pasenninger). Blot fordi de ikke var registreret noget sted, havde de ingen værdi i samfundet, og dermed ingen rettigheder. Jeg husker under en tur til Ukraine børn som tiggede udenfor en restaurant og børn på et børnehjem, hvor forholdene var så faldefærdige at de ikke kunne bo der, og rendte derfra. Jeg husker mødet med en pige på et børnehjem i Argentina som var blevet mor som 10 årig, og hendes søn, og jeg husker der også en lille pige, som var havnet på børnehjemmet da hun blot var en for mange i en børneflok på 5. Jeg husker en handicappet dreng på et børnehjem i Brasilien som var blevet handicappet pga. hans mor havde smidt ham ud fra en lastbil som lille. Det er alt sammen længe siden nu, og var nogle få kortvarige oplevelser af flere, men de efterlod mange indtryg hos mig. Derfor er det også min dybeste overbevisning, også som tidligere voluntør i et arbejde med fadderskabs støttede børn i Brasilien (SOS børnebyerne har også fadderskabsordninger), at det arbejde SOS børnebyerne gør for verdens børn, virkelig gør en forskel. Derfor samler jeg ind, og har nu også oprettet, og deler denne online indsamling. Jeg håber, at du vil give et bidrag her i min digitale indsamlingsbøtte – så vi sammen kan være med til at gøre en forskel for forældreløse og udsatte børn. Pengene går til at hjælpe forældreløse og udsatte børn, så de ikke skal vokse op på gaden eller andre steder uden nogle voksne, der tager sig af dem. Der er brug for dig og dit bidrag i kampen for verdens børn. På forhånd tak.

Indsamlet beløb:
Mål: 2.500 kr.
Periode:
01-09-2020 20-09-2020

Aktivitet

Donationer:

Seneste donationer

{{don.Amount | number:0}} kr.
{{don.Name}}
{{don.Message}}
 For verdens børn. Indsamling til SOS Børnebyerne
Hannah Prata Mortensen
{{don.MessageAnswer}}
Der er ikke foretaget donationer til denne indsamling endnu.
Your browser is out-of-date!

Update your browser to view this website correctly. Update my browser now

Close